Efter at der i den sidste tid har været rygter fremme om at der ligger endnu et vrag i Mariager, ud over "Stinesmindevraget". Kan det nu bekræftes.
Undertegnede og en arbejds kollega fra Løvdal Naturcenter, fandt i dag frem til vraget og havde et fint dyk. Vraget er en gammel fiskekutter, lidt mindre end Lappedykkeren II ellers meget lig.Selve vraget står intakt på mudderbund på 15 m og stikker ca. 6 m op. Det er et typisk Anders And vrag, som står ret på kølen. under dykket så vi en stor mængde rejer, (hele lastrummet var næsten levende :O) og vraget er begroet med en del muslinger. Der er frit udsyn til motoren og agter kan man se enkelte tallerkener og kopper stå fremme (jeg vil gerne opfordre til at man lader disse genstande stå så vi alle kan få fornøjelse af dem) dækket foran ser ud til at være tætnet med tagpap. Vraget ligger i nærheden af det lille fiskerleje Stinesminde, hvor der er adgang til et lille slæbested, (der skal bruges båd for at komme til positionen) Der er fine bord & bænke arrangementer ved slæbestedet, hvor man evt. kan nyde maden fra havnens isbod. eller familien kan fordrive tiden imens der dykkes. Der er blandt andet mulighed for at købe lidt til den søde tand, samt frisk fisk og andre specialiteter. Positionen kommer snarrest Mange dykkerpilsnerSchultz