Trimixtur til Glen Tanar, uge 36, 2009

Fredag aften den 28. august trillede 3 tungtlæssede biler med tilhørende trailer og både ombord på færgen til Larvik. Forud var gået en del overvejelser, bekymringer og arbejde. Fx bliver turen til noget, hvordan får man fat i turarrangøren, er der bestilt hytter og færge, skal vi mon selv gøre noget? Blandes gas skulle der også, men det hele faldt på plads og vi var 6 forventningsfulde dykkere, der var på vej mod Hardanger fjorden for at dykke trimix. Holdet bestod af Rolf, Nicki, Frederik, Lars, Anna Sofie og Kristian. Færgen lagde til kaj sidst på aftenen i Larvik. Turens første udfordring var tolden. De spurgte noget til papirer på bådmotoren – det havde vi ikke med, så hvad gør man så? Heldigvis kom ”overtolderen” og sagde, at vi bare kunne køre videre (så meget styr har de på det i Norge).

Foran os lå en god nats køretur. Rolf og Nicki valgte at tage forbi Oslo, da de skulle hente et par ting. Det står ikke helt klart, hvad de oplevede i Oslo, men det havde vist noget med Norges svar på Kongens Have og Nickis færdigheder som gammel spejderkører at gøre. Hen på formiddagen lørdag nåede vi frem til hyttten og brugte resten at dagen på at få pakket ud, sætte både i vandet, lave decostation, indrettet mixer-sted, mv. Det vigtigste var næsten, at vi fik sat en pavillion op, så vi kunne blande gas i tørvejr – det stod nemlig ned i stænger en stor del af ugen.

Søndag morgen var alle mand friske og veludvilede – nu skulle vi ud og finde vraget. Det blev arrangeret sådan, at vi dykkede i to hold. Første holds opgave var at finde vraget, få bundet på og når der var bundet på at få sendt en bøje til overfladen som signal til overflademandskabet. Lars, Anna Sofie og Frederik var på første hold. Vi blev sat i vandet inde ved klipperne og svømmede ud mod dybere vand. Da vi nåede de 60 meters dybde drejede vi til venstre, og efter 17 min dykketid kunne vi se vraget. Frederik havde scooter med og var derfor den, der havde bundtovet. Han fandt hen under dykket ud af, hvor meget træk, der kan være i sådan et. Selvom han sejlede for fuld kraft, måtte han have finnerne til hjælp for at nå frem. Vi nåede lige at få bundet tovet på vraget inden vores samlede dykkertid på 20 min var opbrugt. Herefter var der en lille time til overfladen, hvorunder vi kunne glæde os over at have fundet vraget. Under vores opstigning gjorde overflademandskabet decostationen og overfladeforsyningen klar.

En decostation er en anordning med noget tov, et par bøjer og nogle jernrør. Stationens funktion er at hjælpe dykkerne med at udføre decompressions-stoppene så sikkert og behageligt som muligt. Vores decostation var indrettet med 2 vandrette rør beliggende på 4.5 og 6 meter. Overflade forsyningen er en stor flaske, som ligger oppe i båden, med en lang slange og nogle regulatorer, der sendes ned sammen med decostationen. Når dykkerne når op på omkring 9 m vand kan de så få luft fra overfladeforsyningen. Den primære årsag til at vi brugte overfladeforsyning er at højne sikkerheden og sikre, at der er mere end rigelig gas til decompresionen. Den sekundære årsag er at vi ikke behøver at bruge så meget af stage-flaskerne, og der derfor ikke er så meget arbejde med at blande nitrox blandinger til næste dyk.

Hvor kom jeg fra? Nå, jo. Hold 2 kom i vandet og fik et godt dyk på Glen Tanar. Vel tilbage ved hytten fik vi læsset grejet af bådene og snakket om tider og dybde for næste dag. Et par stykker gik i gang med aftensmaden og resten begyndte at blande gas til næste dyk. Under fyldningen gik kompressoren i stykker: luften fisede ud af filterhuset på den. Efter en del overvejelser, skruen og telefonopkald blev løsningen på problemet, at Rolf kørte til Bergen næste dag for at købe et nyt filter. Heldigvis havde vi nået at fylde så meget, at resten af holdet kunne dykke næste dag.

Mandag morgen stod vi op ved 8 tiden, fik noget sund og især nærende morgenmad bestående af æg, bacon, pølser og brød (Masser af good fat. Tom Mount ville være misundelig!!). Efter morgenmaden fik vi sendt Rolf afsted med kompressoren og gjort klar til at dykke. Måske pga. det med kompressoren havde ikke alle nået at lave dykkerplan aftenen før så, ved 3 tiden om eftermiddagen var vi endelig klar til at sejle ud og dykke. Tilbage ved hytten var Rolf for længst nået tilbage fra Bergen med et nyt filter, og kompressoren virkede igen. Der skulle laves dykkerplaner og findes ud af, hvad der skulle laves af gasser til næste dag. Så skulle der blandes gas og laves aftensmad, og så var den dag og aften også gået.

Tirsdag: Forventingsfulde sprang vi ud af sengene, klar til endnu et godt dyk. Den korte historie om kultransporteren Glen Tanar er, at den gik på grund, og et mindre skib, en lægter, ville forsøge at trække den fri. Det lykkedes lægteren at få trukket Glen Tanar fri, men et eller andet gik galt, for nu ligger begge skibe på bunden af fjorden til glæde for trimix dykkere. Mellem de 2 vrag er slæbetrossen endnu spændt ud, så kan man finde det ene vrag, kan man også finde det andet. Pga. den begrænsede tid, man har på vragene, valgte vi at sætte et bundtorv på lægteren også. Dykkedybden på lægteren er på omkring 70 m, derfor havde jeg valgt at tage 3 stageflasker med, så jeg var godt pakket ind i flasker.

Onsdag var hviledag. Når man dykker trimix, er det en god ide ikke at dykke for mange dage i træk, så vi valgte at holde en dykkerfri dag midt på ugen. Det var også skiftedag. Kristian skulle hjem og Jan og Per ankom.

Torsdagens dyk: Rolf, Frederik og Per havde besluttet, at de ville runde de 100 m. De var på første hold. De gik ned ad bundtorvet til lægteren, fortsatte ud over agterenden og fulgte bunden ned til 100 m dybde. Dagen før havde de sejlet over området med sidescanneren, så de vidste lidt om dybden. Efter et veloverstået dyk kom de til overfladen og så rigtig glade ud. Herefter kom hold 2 i vandet og fik et godt dyk på lægteren.

Fredagens dyk: Nicki, Lars og Anna Sofie havde sat 80 m som dybdemål. Igen var jeg pakket godt op med 2x15 på ryggen og 3 stk. 7 liters stageflasker under armen. Det var et rigtig godt dyk, der forløb som planlagt.

Lørdag var sidste dag. Vi skulle med færgen fra Kristianssand søndag morgen og havde en lang køretur foran os, så vi havde gjort alt klar aften før. Kl 10.00 sejlede vi ud og fik et sidste dyk på Glen Tanar. Fordi vi skulle binde af og have tovet med os, valgte vi at ikke at tage decostation og overfladeforsyning med. Rolf valgte ikke at dykke, så vi kunne sende begge dykkerhold i vandet på én gang, og dykkerne kunne så fortage opstigningen langs bunden. Det blev så til både et vragdyk og et naturdyk i samme dyk. 20 min på vraget og herefter op langs klipperne, efterfulgt af en god halv times tid til at ligge på 6 m og kigge på blomster.

Ved 3 tiden var vi klar til at køre mod Kristianssand. Rolf havde ringet og spurgt Keld, formanden for Kristianssand Dykkerklub, om vi kunne låne deres klubhus til at overnatte i. Keld tilbød at vi kunne besøge ham og han bød også på en lille øl. Det blev en rigtig hyggelig aften med nogle gode dykkerhistorier, Keld havde gang i guitaren, og Anna Sofie blev grebet af stemingen og sang for på den unge hr. Pedersen. Efter en kort nattesøvn kørte vi søvndrukne ombord på færgen mod Danmark. Her valgte et par stykker at lægge sig til at sove, mens andre gik i buffeten for at få morgenmad. Vel tilbage i Aalborg fik vi pakket ud og kunne køre hver til sit.

Tak for en rigtig god tur til

Rolf – der har slugt Tom Mount

Nicki – der bruger mere tid på at lave sine dykkerplaner end at følge dem

Frederik – der har erfaret, at alt hvad man vil beholde, skal boltes fast

Anna Sofie – der har erfaret, at det også gælder linehjul

Jan – der sammen med Per nåede frem i en overlæsset, bedaget Golf (de skulle jo medbringe mad til resten af ugen)

Per – hvis sækkepibe måtte undergå en lettere ombygning til... ...se billede

Kristian – turens støvsuger-dykker

Mig selv – turens mastermixer. Det var første tur, hvor der ikke var afsætning på alle mine mix (de ville hellere have gas end alkohol)

Referent:

Lars Frostholm