Aalborg Sportsdykkerklub

Ja – så blev det påske igen……….. Som så ofte før blev en planlagt tur med lappen døbt om til en tur til Norge. Ikke at jeg skal klage over det – Norge er jo et fantastisk land. Da jeg ikke lige havde planlagt at jeg skulle på tur, så fik jeg lige lidt travlt. En velfortjent fridag gik med udskiftning af manchetter på min tørdragt, hvilket ikke var helt nemt. Det er dog en historie for sig. Frederik stillede venligst op med gode råd, og det må anses for et mirakel at han ikke blev limet fast i dragten. Han var i øvrigt i gang med at blande en masse spændende luft – jeg skulle nemlig på tur med ”flaskedrengene”. 6 personer i alt blev det til – Frederik, Per, Kenny, Asbjørn, Lars og Esmaralda (har stadig ikke fundet ud af hvorfor jeg pludselig kom til at hedde det, men jeg håber da at det snart går over ;-))) 

Nå – da dragten var færdig stod den på hurtig indkøb. 21 min……………. Stik lige den ;-)

Næsten lige så effektiv var pakningen af biler m.m. og før lige pludselig var vi på vej til Hirtshals. I pisregnvejr …………… Heldigvis var det også det eneste regn vi fik på den tur. Underligt nok var det så lige her at Lars’ solbriller pludselig dukker op fra en helt uventet kant – men det er også en helt anden historie.

I Hirtshals blev det lige til en enkelt ”godt i havn øl” inden færgen kom. I Kristiansand havde vi lejet os ind hos Jan Ødegård – en festlig fyr på 60, som gjorde ALT for at sikre os en dejlig tur. Hyggeligt hus, der dog skulle vise sig at indeholde ALT for meget varme og nogen mærkelige lyde. Onde tunger vil påstå af Lars havde taget kaffekværn med.

Fra fordøren af hytte til RIB’en var der ca 10 meter til vandet, og vores helt egen bådbro, som lynhurtigt blev fyldt med en masse dykkergrej.

Og så krøb vi ellers i køjerne. Klokken var mange og der var dykkervand til os dagen efter.

Næste morgen vågnede jeg som en af de sidste til en pragtfuld duft af bacon – og en kop kaffe serveret på sengen. Hvorfor mon ?????

Første dyk var planlagt som et stille naturdyk, hvor vi gerne skulle fange lidt kammuslinger til aftensmaden. Fedt dyk – men desværre lidt kort. Jeg måtte hurtigt konstatere at montering af manchetter ikke var en af mine kernekompetancer, og med ca. 200 liter ISKOLDT vand i ærmet måtte jeg pænt vinke farvel til Frederik og returnere til overfladen i en ruf. Brrrrrr. Heldigvis have Per en masse lim med, og efter rigtig mange bandeord og ca. lige så mange bønner, så endte jeg da også op med en næsten tør dragt. TAK for hjælpen drenge.

Om eftermiddagen gik turen ud til byvragene. Da min dragt lå til tørre greb jeg i stedet chancen for at få samlet lidt erfaring i sejlads med RIB’en. Det gik lidt stille i starten, men vi kom sandelig vidt omkring. En tæt tåge havde sænket sig over Kristiansand, så at følge kysten gav en laaaaang sejltur. Hvad gør man ikke for at få lov til at sejlet lidt. I øvrigt var det den eneste gang jeg fik klager fra passagerne over at jeg sejlede for langsomt – KYLLINGER ;-)

Næste dag skulle formen og dragten testes på Seattle. Mit ynglingsvrag nummer et eller andet lavt. Det var Asbjørn og Kennys første tur til Norge og til Seattle, og man må sige at de blev bidt af det.

Og så kom den STORE dag, hvor ”flaskedrengene” skulle have deres længe planlagte TRIMIX dyk på Seattle. Først var de dog galante nok til at lade vi andre få et lille hyggedyk der. Jeg ELSKER det vrag. Her vil jeg i øvrigt gerne lige indskyde at klubbens yngstemand i tørdragt dykker helt forrygende. ”Parkerede” ham lige et kort sekund for at finde Kenny. Da jeg vendte mig om lå han på helt samme sted – i helt samme niveau. Der er der sgu ikke mange der kan gøre med den erfaring.

Og så skulle stod den ellers på TRIMIX. Båden blev pakken med en masse flasker i alle mulige, forskellige farver og variationer. Der var næsten ikke plads til en bådfører, men jeg fik da bagdelen kilet ned. På dette tidspunkt var de i øvrigt forlænges holdt på med at klage over farten – i stedet havde min sejlstil fået titlen ”kæk”.

Ved ankommen til Seattle begyndte vi at hænge udstyr på de stakkels folk. Midt i det hele blev Per træt af sin maske og anbragte den under Kenny. Han trænger til en ny. Heldigvis var der en ekstra med, så snart fik vi alle 3 (Frederik, Per og Lars) smidt overbord, så vi kunne få lidt ro. 

Her vil jeg så gerne lige indskyde en enkelt klage. Der er ALT for få skarpe kanter, som man kan knække chokolade på i den RIB. Og der mangler i den grad en kopholder.

Nå de fik sig et godt dyk. Sjældent har jeg set så glade ansigter, som dem der dukkede op til overfladen der. Først Lars – og senere Per og Frederik. Det var gået rigtig godt.

Om eftermiddagen var planen at dykke på Tom B, men bølgerne var lidt høje og vraget var en lille smule væk. I stedet tog vi på jagt efter kammuslinger i en lille vig. Lidt dødt sted, men fine muslinger.

På vejen ind var der deko-øl – og atter måtte jeg lægge øre til en masse piben over at det ikke var muligt at drikke øl. Når bådføreren ikke må drikke, hvorfor skal det så være muligt for passagererne. Personligt forstår jeg ingenting. 

Vel hjemme i det dejlige sommerhus gik der lidt øl i den, og snart spredte hyggen sig – igen. Vores hyggelige vært kom en smut forbi, og vi fik lige vendt verdenssituationen. Senere på aftenen fik vi også lige vendt reglerne for udtjekning – men det er også en historie for sig. Man bliver så dejlig klog af øl. En efter en kravlede folk i køjen. Måske i lidt forkert rækkefølge! Da Frederik skulle på køjen var Lars faldet i søvn – og der var atter gang i kaffekværnen. Det vil sige – denne gang var der nærmest tale om en kompressor. Det forklarer jo hvorfor Lars ikke bruger særlig meget luft og særlig meget bly. Han ER simpelthen en menneskelig kompressor. Nå – Frederik fortrak hurtigt til sofaen – måske for at være tættere på sit elskede krammedyr – svanen!

På trods af lidt øl – så var Kenny og Asbjørn klar på endnu en tur på Seattle, mens vi andre gik lidt rundt om os selv og fik pakket sammen.

Ud over at være en fantastisk hjælpsom vært, så var Jan Ødegård også leveringsdygtig i ALT inden for grej, hvilket flere af drengene havde lidt svært ved at administrere. Der blev dog kun indkøbt det allermest nødvendige – så som varmevest, den lille ponyflaske, lidt lygter og lidt andre sjove dimser. Heldigvis er jeg udstyret med en del plastik, så jeg havde da held til at få dem løskøbt. Mange af tingene var selvfølgelig ”glimmer” – men så var det lige pludselig need-to-have. Helt personligt forelskede jeg mig i en lille dobbelt 7 – sæt, så jeg håber snart det bliver muligt at fylde 300 bar i klubben ;-)

Og traditionen tro, så blev der udviklet en teori – det gør der altid i Norge. Vejen til evig ungdom er en skøn blanding mellem rebreatherdykning, teknisk dykning og tobaksrygning.

I øvrigt også en tur, hvor jeg fik lært rigtig meget om teknisk dykning. De kære ”flaskedrenge” delte villigt ud af deres viden og erfaringer. Også en stor tak for hjælpen til træningssejlads. I har udvist ganske særligt heltemod og tålmodighed. 

I alt må man konstatere at vi havde en rigtig hyggelig tur. God mad, dejligt sted at bo og hyggeligt selskab. Det eneste spørgsmål som står hen i det uvisse er, HVORNÅR SKAL VI AFSTED IGEN?????????????

Tak for en fantastisk tur.